De skjulte byer

På vejen mod Kajaani havde vi udset os en mindre by, Ämmänssari hvor vi ville gøre holdt og handle lidt ind. Men det gik med den som med så mange andre finske, og for den sags skyld også nogle svenske byer, at det kom til at handle om mysteriet om byen der forsvandt. Jævnfør såvel kort som vejskilte skulle vi være ankommet til og være i en by, - men nej – den var der ikke. Altså med mindre man drejede væk fra vejen og ind bag 10-15 rækker træer. Så var den der. Dette var meget symptomatisk for oplevelsen af kørslen i Finland. Mange mindre byer lå tilbagetrukket om ikke fra verdens vrimmel og fortræd så i det mindste fra den trafik, der måtte være på de gennemgående veje. Meget sympatisk og sikkert ganske behageligt for byens indbyggere – men som gæst skal man blot huske at foretage små omkørsler, hvis man ønsker at se lidt byliv til afveksling for de mange træer og søer og endnu flere træer. Om morgenen da vi skulle ud til ”turisthelvedet” ved julemandens landsby var min startnøgle blevet væk. Som om det ikke kunne være nok med Sørens pung og telefon. Nå, men en reservenøgle har man vel altid med. Men ærgrelsen og irritationen var selvfølgelig stor. Først da vi skulle til at forlade Rovaniemi, indså jeg, hvor den kunne være efter endnu engang at have gennemgået alle lommerne i motorcykeljakken – hvor den absolut ikke var at finde – og slet ikke i den lomme den skulle være i. Aftenen før, inden vi gik i byen, havde jeg såmænd lagt den i vestelommen for ikke at efterlade den sammen med alle pakkenellikerne i teltet, hvor den i teorien kunne benyttes af enhver. I Kajaani belønnede vi os selv efter dagens våde oplevelse med en hotelovernatning.

Forrige side     Næste side