Stod op til en flot morgen, og da der var mulighed for at købe morgenmad på campingpladsen, benyttede vi os af dette tilbud, – det var en del bedre, end de muligheder vi havde tilbage i topboksen. Teltet blev pakket sammen, og vi gjorde os klar til afgang, men måtte inden da endnu engang iføre os beskyttelsesdragt mod regn. Der var stadig lysproblemer med BMW’en og en snor omkring hovedledningen, som blev trukket stramt over mod det ene forgaffelben, løste problemet midlertidigt. Der var helt klart tale om en løs forbindelse et eller andet sted. Regnen fortsatte, medens vi kørte, men det så ud til endnu engang at lysne mod syd, og da afstanden mellem overnatningen i Savonlinna og Helsinki efterhånden var ret så overkommelig, besluttede vi os for, at vi lige så godt kunne tage næste overnatning i Tallinn i Estland, hvis vi kunne nå en færge i anstændig tid, i stedet for blot at finde nattely i Finland for dernæst tidligt om morgenen at køre til færgen. Som sagt så gjort.
 Fandt nemt færgeterminalen og SiljaLine, – men de medtager ikke motorcykler. Vi blev henvist til et andet selskab 400 meter længere nede ad gaden, SuperSeaCat. Og der havde vi ingen problemer. Vi fik straks billetter og blev skyndet til så hurtigt som muligt at køre ombord. Og inden vi stort set var kommet af cyklerne, begyndt mandskabet at lukke porten. Knap 2 timer senere ankom vi til Tallinn.
Færgeterminalen ligger næsten i byens centrum. Kørte derfra straks ind på ringvejen omkring den gamle by, fulgte den lidt og tog anden vej til venstre og tredje vej til højre og 150 længere fremme gjorde vi holdt for at orientere os lidt og så et hotel, Hotel G9, som muligvis kunne række til vores pengepung. Det viste sig at være rigtigt. 54 Euro for 2 personer i 2 nætter, men morgenmad skulle/kunne mod ekstrabetaling indtages på en nærliggende café. Og så var der kun 5 minutters gang til den gamle by.
Efter at have slæbt al vor habengut op på anden sal og fået et bad, gik turen mod den gamle by, en kold øl og en god middag.
|
Indledning