Østersøen rundt
Østersøen rundt
Indledning
En drengedrøm
Sverige
En flyvende start
Glemsomhed
Inlandsvägen
Polarcirklen
Finland
Rener
Den finske julemand
Regn og fugleskræmsler
De skjulte byer
Koli og blafrende lys
Videre mod Estland
Estland
Den danske by
Äksi 39 og lyset
Letland
Camping i Riga
Kystvejen fra Riga
Litauen
Den lokale ferieby
Korshøjen
Vilnius
Polen
Ulveskansen
Malbork
Tyskland
Hjemad
Opsamling
Vejene og trafikken
Vejret
Hvad vi ikke så
Overnatning og fakta
Diverse kort
Billeder

Hvad vi bl.a. ikke så
Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby var en mulighed, vi havde overvejet inden turen, men et enkelt opslag på nettet kundgjorde, at en entré billet koster 275.- kr. for en voksen – lidt rigeligt hvis man blot vil snuse lidt rundt 1 time eller 2. Og en teltcamping + entre (dog i 2 dage) ville koste os hver 1245.- kr. Dog af den svenske slags men alligevel. Så den fornøjelse skød vi en hvid pind efter. Ellers blev vores konklusion på Sverige, at en eventuel fremtidig tur op gennem landet så absolut ville og skulle foregå ad Inlandsvägen, vej 45, som i øvrigt starter i Göteborg.

I Finland ville vi nok opsøge dels den østlige egn/by vi grundet regn sprang over samt køre en tur langs vestkysten og bruge tid i et par større byer, evt. Lahti og Helsinki. I de baltiske lande ville vi nok koncentrere turen mere om de landlige ruter, mindre byer og mindre turistede steder, selv om især nok Vilnius ville trække en del. Det samme gør sig gældende for Polen og Tyskland, idet vi med den hastighed, vi gennemkørte de to landes søhøjlande på, på ingen måde ydede disse skønne naturområder nogen form for retfærdighed.

Så grundlag for ikke bare én men flere dejlige ture helt eller delvist rundt om Østersøen er så absolut til stede, uden at der nødvendigvis behøver blive tale om de mange gentagelser.

Forrige side     Næste side