Om aftenen, efter maden og en øl eller to, fandt vi kortet frem og diskuterede os til næste dags mål og overnatningssted. Med erfaring fra foregående dag blev der også valgt alternative ruter og overnatningsmuligheder, hvis nu vejret ikke skulle arte sig. Næste stop blev Vilhelmina – egentlig bare på grund af navnet – det lyder så sødt. Vi fortsatte nordpå ad E4, som skiftevis er motorvej, motortrafikvej og almindelig landevej med en del, men ikke noget generende, trafik. Omkring Hjärnösund fandt vi ind på vej 90 som løber sammen med Inlandsvägen, vej 45. Turen på de to veje samt andre svenske landeveje vi havde benyttet fik os helt klart til at indse, at i Sverige tager man, hvis turen går nordover, Inlandsvägen. Dels er der ikke megen trafik, dels er hastigheden, altså den tilladte, ofte som på motorvejen, og dels så er det en meget skønnere rute at færdes ad. Og man kan gøre holdt når man har lyst. Vi skulle have lyttet til Poul, som bor i Sverige og har kørt turen flere gange, men, men, men – når man ikke lytter efter, får man jo lære på annat sæt. Men næste gang tager vi definitivt Inlandsvägen.
 Vel ankommet til Vilhelmina camping, som ligger lige i udkanten af byen ved en stor sø, og hvad gør ikke det i Sverige og Finland, indlogerede vi os i den sidste ledige hytte. Efter udpakning og omklædning ville vi lige se os lidt rundt på pladsen, inden vi gik ind og handlede i byen. Og her lærte vi, at det at komme frem til en campingplads sker med mange forskellige transportmidler. Såvel de traditionelle som biler, cykler og motorcykler og sikkert også nogle på apostlenes heste, men her så vi for første gang en gæst med egen helikopter. Den havde han bakset ned mellem en flok store fyrretræer blot to hytter fra vores. Der var ikke megen plads at give af, men det var lykkedes. Og næste morgen da han lettede ved 8-tiden, kom han også fint fri af stedets bevoksning.
|
Indledning