I Rovaniemi fandt vi ganske let campingpladsen, som lå på den østlige bred af Kemijokielven, der deler byen i to. Pladsen ligger mellem 2 broer over elven og lige overfor den gamle by – eller rettere sagt byens centrum. Byen som man møder i dag er af relativ ny dato, da den blev genopbygget efter 2. verdenskrig, hvor 90% af den blev totalt ødelagt af tyskerne i den såkaldte Laplanskrig.
Aftenen bød på en god gåtur til centrum af byen, bl.a. i afsøgning af et rimeligt spisested. Og det lykkedes da også, idet vi fandt et sted, hvor de serverede Finsk Skovhuggergryde. Hovedindholdet var naturligvis ikke skovhuggere men renkød, – og det smagte fortrinligt og kan anbefales, hvis nogen kommer på de kanter.
 Nordøst for Rovaniemi, ca. 8 km, ligger Joulupukin Pajakylä – Julemandens landsby, lige der hvor Napapiiri – Polarcirkelen - krydser hovedvej 4 (E75). Og der skulle vi naturligvis også et smut forbi.
Da vi ankom tidligt om morgenen lige efter åbningstid, havde vi ingen problemer med at komme til. Men, men, men for at det, altså stedet, kan blive interessant, skal man nok være i besiddelse af et større julegen, end det vi begge besidder tilsammen. Julepynt, lappeting, souvenirbutikker en masse og først og fremmest et kommercielt gedemarked, er nok ikke lige det vi falder for. Købte dog trods alt et par mindre souvenirs til de børn, vi har i familien, og de vi skulle møde undervejs. Så efter en halv time vendte vi cyklerne, tog tilbage til campingpladsen og pakkede telte sammen i det regnvejr, der begyndte umiddelbart efter vores returnering til pladsen
|
Indledning