Dagens mål var Kuusamo, som ligger blot små 200 km østover - en halv hundrede kilometer fra den russiske grænse. Stedet er først og fremmest kendt som et attraktivt vintersportssted, men har også en masse at byde sine sommergæster. Efter at være nået dertil via en smuk vej over Ahola i silende regn, besluttede vi, da regnen ikke så ud til at ville ophøre lige med det første at reorganisere vort program og i stedet vende næsen sydpå i håbet om varme, tørvejr og solskin.
Vore bønner forblev ikke uhørte, og knap halvvejs til Kajaani ophørte regnen. Inden da var jeg et øjeblik overbevist om, at de næste par dage skulle stå på renkød til frokost og aftensmad. En renko, som kom ud fra skoven, havde nær mistet sin kalv, idet der ikke var mange centimeter mellem den og vore motorcykler. Men den lever forhåbentlig videre uden andre mén end forskrækkelsen over et par danskere på motorcykel.
 Et, to eller tre fugleskræmsler på en mark er ikke bemærkelsesværdigt, men når antallet når op på mindst 200, så vågner man lidt op mellem de mange søer og skove. Pludselig uden mindste advarsel på en mindre rydning i skoven, står de der. Man sænker farten, stopper, forundres og tager måske endda et billede eller to, inden man kigger sig yderligere omkring for så at opdage, at der lige ved siden af denne mangefarvede mark ligger et lille uskyldigt udseende spisested. Sikken et blikfang og ganske effektiv reklame
|
Indledning