Østersøen rundt
Østersøen rundt
Indledning
En drengedrøm
Sverige
En flyvende start
Glemsomhed
Inlandsvägen
Polarcirklen
Finland
Rener
Den finske julemand
Regn og fugleskræmsler
De skjulte byer
Koli og blafrende lys
Videre mod Estland
Estland
Den danske by
Äksi 39 og lyset
Letland
Camping i Riga
Kystvejen fra Riga
Litauen
Den lokale ferieby
Korshøjen
Vilnius
Polen
Ulveskansen
Malbork
Tyskland
Hjemad
Opsamling
Vejene og trafikken
Vejret
Hvad vi ikke så
Overnatning og fakta
Diverse kort
Billeder

Den danske by
Dette, den 13. juli, bliver så vores første hviledag, den første dag uden kørsel siden vi startede turen den 5. juli. At dette skulle ske her, var ikke aftalt på forhånd, men dog havde vi talt om, at vi i de baltiske hovedstæder ville bruge mere tid end i andre byer. Ingen tvivl om at Estlands hovedstad Tallinn er en venlig og attraktiv by at besøge og som også fortjener, man giver sig tid til at orientere sig. Og så er der jo lige det faktum, at Estland og især Tallinn har stor betydning i den danske historieskrivning. I 1219 erobrede Valdemar Sejr landet og herfra med kampen i Lyndanisse, hvorfra Dannebrog siges at stamme, skulle forsøge at kristne de hedenske baltere. I 1343 sælges provinsen, bortset fra øen Saarema, til de tyske korsriddere. Saarema overdrages i 1645 til Sverige og dermed er det slut med de danske besiddelser i Baltikum. Om det er fra den danske eller senere svenske periode esterne har overtaget det danske ord for øl skal være usagt, men på estisk hedder det õlu, õ udtales som ø.

Finnerne har deres Kalevala og esterne har en pendant hertil: Kalevipoeg. For begge gælder, at der er tale om store episke digte, som har haft kraftig indflydelse som samlingspunkt for dannelsen af en national identitet og i dannelse af egen litterær tradition.

I Tallinn er det først og fremmest den gamle by, som fanger interessen. En utrolig flot og velbevaret by med mange spændende bygninger samt det enorme fæstningsanlæg som næsten omkranser hele den gamle by. I 1997 blev denne bydel i øvrigt optaget på UNESCO’s World Cultural Heritage liste. Den gamle by er først og fremmest en turistattraktion, idet alt er koncentreret omkring hyggelige og spændende spise- og udskænkningssteder samt souvenirbutikker. Og mange festivaler finder sted i sommerperioden i den gamle by. Vi løb bl.a. ind i afslutningen på en stor middelalder én af slagsen, og kort tid efter vi havde forladt byen, startede deres Õlletoober. Bl.a. en øl og musikfestival.

Forrige side     Næste side